Søborg Møbelfabriks produktionslokaler omdannes til boligområde

Møbelfabrikken i Gladsaxe blev sidste år sat til salg, da lokalerne fra 1930’erne ikke længere passede til produktionen. Godt et år senere har det danske ejendomsinvesteringsselskab DADES A/S købt lokalerne, som efter planen skal omdannes til 200 nye familieboliger samt  16.000 kvm erhverv, der skal ligge i hovedbygningen. Ifølge planen skal projektet stå klar til indflytning i 2018.

“Mange af dem, der flytter fra København, flytter til Gladsaxe, men her er mangel på gode familieboliger, og møbelfabrikken ligger meget tæt på en af de kommende letbanestationer” siger administrerende direktør Boris Nørgaard Kjeldsen.

http://www.business.dk/ejendomme/ejendomskaempe-forvandler-moebelfabrik-til-200-boliger