Odense er ved at løbe tør for lagerplads

Det er ikke kun i Aalborg og resten af Nordjylland erhvervslivet brager frem. I vores tidligere opslag satte vi fokus på, hvilken positiv effekt det nuværende økonomiske opsving har på kontormarkedet i Nordjylland. Her sætter vi fokus på konsekvenserne for lagerejendommene i Odense.

De fynske virksomheder bliver også større og en naturlig følge af det er, at de har brug for mere plads. Det er noget, som kan mærkes på lagerpladsen og de logistiskejendomme. I slutningen af 2017 stod kun 2,3 procent af industrilokalerne tomme. Efterspørgslen har eftersigne været støt stigende siden 2012. De er nu på et punkt, hvor efterspørgslen er ved at indhente udbuddet, og man må skrive sig på venteliste, hvis man vil have en lagerplads. Dette kan skyldes, at der ikke er blevet bygget nye lager-logistikejendomme de seneste år. Dette kunne være et muligt fremtidigt byggeprojekt i Odense.

Læs hele artiklen her.

Aalborg går forrest i den nordjyske succes

Den seneste tid har vi i Danmark befundet os i et opsving og det kan mærkes – også i det nordjyske kontorlandskab. Her har der de seneste år været et stort fald i antallet af ledige kontorer. Mange virksomheder spirer, og deres udvidelser fører naturligt til, at de har brug for mere plads. Udviklingen er stærkest i Aalborg, hvor chancen for at møde flere folk med samme ekspertise er større end i de mindre nordjyske byer. Faktisk har antallet af tomme kontorer ikke været så lavt i næsten seks år.

Statens flytning af arbejdspladser fra hovedstaden til provinserne har også påvirket kontormarkedet. I løbet af de to bølger af udflytning har det skabt omkring 900 statsjob i Nordjylland.

Den høje beskæftigelse i kontorbranchen har øget efterspørgslen på kontorer og har sat gang i en række projekter i det nordjyske. Et af dem er den 17.000 kvadratmeters kontorbygning i udviklingsområdet på Østre Havn. Nordjylland har lige under 2 millioner kontor-kvadratmeter.

Læs artiklen og se de specifikke tal her.

Coop sælger ud i Aarhus

Coop har i knap 25 år ejet de to ejendomskomplekser Sønderhøj og MegaSyd med beliggenhed i Viby nær Aarhus. Meget er sket i Viby siden, og efter 25 års udviklingsarbejde har de valgt at sælge ud. Der er i alt tale om 114.000 kvadratmeter, som Coop har sat til salg. Da udviklingsprojektet blev sat i gang i starten af 90’erne var området et henlagt fabriksområde. Dette står i kontrast til det attraktive erhvervsområde det er blevet til.

Coop har siden de satte området til salg modtaget en række tilbud fra både danske og udenlandske investorer, der har interesse i ejendomskomplekset. Salget forventes at indbringe et milliardbeløb, der skal anvendes til modernisering af Coops butiksnet og digitalisering.

I Coops varetægt har området gennem de seneste 25 år været anvendt som fabrikker og senere til erhvervsområder med kontorer og butikker.

Læs hele artiklen her.

Klar til at se Høje Taastrup C blomstre?

Området mellem City2 og stationen er ikke ligefrem kendt for sprudlende liv i gaderne, men det kan se ud som om, det netop er, hvad området har i vente. Et samarbejde mellem Høje-Taastrup Kommune, Danske Shoppingcentre og EjendomsSelskabet Norden vil lave det rolige område om til en kombination af erhvervsejendomme og boliger. Området strækker sig over et område større end 40 fodboldbaner, hvor der i fremtiden vil blive attraktivt at drive virksomhed, bo, handle og arbejde.

Samarbejdet mellem de tre parter fører til et arealudviklingsselskab ved navn Høje Taastrup A P/S. Det er dette selskab, der skal stå for selve projektet. Boliger, erhvervslokaler og parker vil i løbet af de kommende år spire frem. I første omgang er det dog firmaets bestyrelses opgave at finde en direktør, der har kompetencerne til at løfte det store ansvar.

Høje Taastrup Kommune bidrager ikke kun økonomisk, men planlægger også at bygge det nye rådhus centralt i den nye bydel. På den måde vil bydelen blive en ny sprudlende del af Taastrup.

Læs hele artiklen her.

Nordjylland: Nu er lægekonsultationer på video en realitet

Det er efterhånden alment kendt, at det er en udfordring at tiltrække læger til at åbne deres praksis i yderområderne. Derfor er der nu på forsøgsbasis indført et helt nyt tiltag. I regionsklinikken i Øster Jølby på Mors foregår lægekonsultationer nogle dage om ugen på en tv-skærm. Ved videokonsultation giver det lægerne mulighed for kun at være på klinikken et par dage om ugen og arbejde resten af tiden hjemme. Dette gør tiderne for lægen mere fleksibel og regionen håber på den måde på, at de kan rekruttere læger til lægedækningstruede områder. Det er også tiltrængt, da der i løbet at den seneste tid er sket et fald på 18 % i mængden af læger i Nordjylland.

Planen er at praktisere videokonsultation i alle de områder, der er truet af lægemangel i hele Region Nordjylland. Dette vil stille og roligt indføres i løbet af foråret. Vores naboland Sverige har allerede praktiseret videoløsningen og udtalelserne der fra er overordnet positive.

Læs hele artiklen og se indslaget her.

Endelig kan Fyn se frem til nye erhvervsejendomme

Finanskrisen ramte Danmark og resten af verden hårdt. Nu ser det dog ud til, at det fynsk baserede ejendomsselskab HD Ejendomme endelig er kommet sig oven på det økonomiske slag. De er påbegyndt et større erhvervsbyggeri med placering i Tietgenbyen lidt uden for Odense. Det var også tiltrængt, da mængden af erhvervsejendomme i Odense er på sit laveste siden 2009.

Byggeriet er påbegyndt og fremtidige erhvervslejere vil kunne se frem til større og særindrettede lejemål. Det færdige byggeri vil brede sig over 6000 kvadratmeter og vil rumme 700 kvadratmeter kontorer. Der vil være mulighed for at udvide med yderligere 3000 kvadratmeter, da HD Ejendomme ejer endnu en grund i Tietgenbyen, men her er byggeriet endnu ikke påbegyndt og der er ikke fundet en lejer.

Se billeder af ejendommen og læs hele artiklen på tv2fyns hjemmeside.

Næstved: udvidelse af centeret på vej

 

Næstved har altid været kendt som en gammel købstad, og nu er der måske godt nyt for Sjællands femtestørste by. Ejerne af Næstved Storcenter Black Rock har nemlig ansøgt om at udvide centeret. Der er tale om en større udvidelse af centerets omkringliggende butikker.

Næstved kommune er positiv stemt overfor forslaget. Dette giver god mening, da en detailhandel analyse spår kommunens omsætning vil stige med omkring en halv milliard som følge af udvidelsen.

Der er blandede reaktioner blandt butiksejerne inde i byen, som kan blive de mulige tabere, hvis forslaget bliver vedtaget. De er dog klar til at tage kampen op.

Se hele indslaget på tv2øst