Foråret byder på et lille opsving i danskernes forbrug

Nye tal fra Danmarks statistik viser de første tre måneder af 2014 har budt på en beskeden fremgang på 0,3 pct. i detailsalget.

“Det er dog slet ikke nok til at tro på en ny forbrugsfest i dansk økonomi. Tværtimod vil de fleste danskere kun opleve en beskeden fremgang i rådighedsbeløbet i år. Og mange af dem kæmper stadig med en stor gæld. Derfor vil danskerne stadig have fokus på opsparing og nedbringelse af gæld,” lyder det fra Tore Stramer fra Nykredit.

Privatøkonom, Lars Olsen, fra Danske Bank gør dog opmærksom på, at man skal have påsken i mente, når man kigger på de nyeste forbrugstal.
“Det er ikke imponerende, og det ligger også under det, man kan kalde normal vækst i forbruget. Men det er trods alt mere, end vi har været vant til i de senere år. Det er også årsagen til, at det går lidt bedre for dansk økonomi”, lyder det fra Lars.

Der ses gennemsnitlig en stigning i danskernes privatforbrug, men det er i en svag størrelsesorden – nemlig 0,2 pct. pr. kvartal.

Ønsker du at høre mere om udviklingen, så læs her