Landbruget skaber investeringer i lager og produktion

Selvom klimaet i øjeblikket er hårdt mod landbruget i hele Europa, så var 2017 et exceptionelt godt år for det danske landbrug. De positive tal skaber vækst inde for både lager og produktion. Dette skaber enten plads til nye investeringer eller til at afdrage på gammel gæld. Det historiske overskud i landbruget kan skabe mere investering i lagerbygninger og produktionsbygninger.

Læs mere om denne udvikling her.

Landmænd lugter nemme penge i økologi

Det er snarere med henblik på økonomi end økologi, når landmænd pludselig ønsker at omlægge deres landbrug til at være økologiske.

Tanken om økologi i Danmark har eksisteret gennem 50 år, men er idag langt mere udbredt og ikke kun forbeholden idealister.  Flere forbrugere kræver økologiske varer og der ses et direkte boom på det økologiske marked. Bøndernes branceorganisation, Landbrug og Fødevarer (L&F) ønsker at få strammet op på kravene omkring økologi, så de bliver ens i hele EU.

L&F er først for nyligt gået ind i sagen og har tidligere først og fremmest stået i spidsen for det koventionelle landbrug og økologisk landsforening har i lang tid været alene om at kæmpe for omlægning af marker til økologisk drift.

Nu støtter flere og flere konventionelle landmænd op om omlægning til økologiske marker og der spekuleres i hvorvidt den pludseligt opståede interesse har sammenhæng med de store offentlige tilskud, der gives ved omlægning af jord til økologisk dyrkning.

Læs mere her 

5 fynske økovirksomheder klar til at udvide deres internationale kundegrundlag

Fem fynske økovirksomheder har netop deltaget i verdens største økomesse afholdt i Nürnberg i Tyskland. Messen hedder Bio Fach og de fem fynske virksomheder udgøres af Naturfrisk A/S, Zozozial Coffee Roasters, Q-Organic, Skarø Is samt Urenholt. Økovirksomhederne sælger alt fra kaffeprodukter, til juice, kakao, is, ost og mælkeprodukter.
I alt deltager 40 danske virksomheder og der er blandt disse enighed om, at deltagelsen kan øge den danske eksport.

Ifølge tal fra Dansk Økologisk Landsforening blev der i 2016 eksporteret for 2,4 milliarder kroner danske økologiske varer – og foreningen vurderer, at økoeksporten vil runde 3 millarder i 2018.02.19

Læs mere i artiklen her

 

Bahne seksdobler overskud

Den familieejede butikskæde, Bahne, der sælger interiør og boligtilbehør åbnede for mere end 50 år siden af ægteparret Ellen og Jørgen Bahne Sørensen. Idag tæller butikskæden intet mindre end 19 forretninger med produktsortiment indenfor design, mode og bolig.

Butikskædens overskud lå på 1,5 millioner kroner i 2015/2016 og har derved oplevet en markant fremgang i sidste årsregnskab 2016/2017, der lød på et imponerende overskud på 9.9 millioner kroner.

Bahnes nettoomsætning lød på 427 millioner og ledelsen forventer ligeledes et tilfredstillende resultat for det kommende regnskabsår.

Læs mere om Bahnes udvikling her

Dansk eksport på vej mod fjerne verdenshjørner

Den globlae økonomi kører for fuld hastighed og det kan i den grad mærkes på den danske eksport.

Flere større lande består i højere grad af af lokal indenrigs handel, men Danmarks lille og åbne økonomi er afhængig af at kunne sælge til udlandet.

Der er store stigninger i eksportnen til blandt andet lande som Brasilien og Rusland, der er tilbage igen efter større recessioner, lyder det fra Niels Rønholt, cheføkonom i Jyske Bank.

Eksporten er i 2017 steget med 4,1 % iflg. Danmarks statistik. Medtages skib, fly og brændstog kommer vi helt op på 4,8 %, lyder det i Jyske Banks opgørelse og det er således den største stigning siden 2011.

Den danske økonomi er afhængig af to ting: Eksporten og danskernes privatforbrug. Det, der eksporteres er nogenlunde det samme som det vi forbruger selv.

De grønne nøgletal spår Jyske Bank dog at falde en smule i løbet af 2017 som følge af en opbremsning fra amerikansk side, der vil sprede sig til den øvrige verdensøkonomi.

Læs mere om udviklingen i dansk eksport her

 

H&M må vente til næste år på grønne nøgletal

Den svenske tøjkæde Hennes & Mauritz har ikke fået overbevist deres investorer om deres turnaround-plan kører som planlagt.
Aktien i H&M er faldet med 2,6 % til 138,9 svenske kroner.

Ifølge Bloomberg er det blevet afsløret fra ledelsens side, at salget i de fysiske butikker først næste år vil begynde at vokse. H&M forventer desuden, at deres salg af varer med store besparelser og rabatter forsat vil være højt, idet selskabet forsøger at nedbringe deres varelager.

Selskabets internethandel er dog i fremgang og der forventes en yderligere stigning på 25 % i år.

Selskabets øvrige varemærker, såsom COS, Weekday og Arket, forventes ligeledes en fremgang det kommende år. Ledelsen spår intet mindre end en tredobling af sidste års salg frem mod 2022.

Bloomberg påpeger, at disse mærker kun står for ca. en tiendedel af H&Ms samlede omsætning.

Kæden har også tidligere offentliggjort butikslukninger og  færre åbninger i det nye år og havde i fjerde kvartal af 2017 en tilbagegang i nettoomsætning på 4 %.

Læs mere om selskabets udvikling her

Netto anvendes som skræmmeeksempel i engelsk discountkrig

Det rygtes, at Tesco vil lancere en discountkæde, der skal stå i skarp konkurrence med både Aldi og Lidi, der truer englands fire største supermarkedskæder. De udgøres idag af Tesco, Asda, Sainsbury’s og Morrisons. Tesco er den største heraf og har størst fæste på dagligvaremarkedet med hele 28 procent og har nu besluttet at gå i direkte konkurrence med de udefrakommende Aldi og Lidl.

Senest har blandt andet Sainsbury’s forsøgt at melde sig ind i kampen ved at genoplive netto, som sad på 193 butikker frem til 2011.

I 2014 blev der i første omgang lanceret 125 nye Netto forretninger og der blev investeret intet mindre end 240 millioner kroner i projektet fra Sainsbury’s og Dansk Supermarked.

Alle 15 butikker er idag solgt videre til britiske Home Bargains og har Tom Morris, Nordvestenglands rigeste mand, som ny ejer.

Eksperter ser med skepsis til mens Tesco indstiller kampen mod de tyske supermarkedskæder og påpeger, at priserne og udvalget i Tescos forretninger skal matche Aldi og Lidls og derved ligge på omtrent 3000 produkter og ikke 25.000 som  er det antal, der er tilgængelige i Tescos Extra forretninger.

Læs mere om discountkrigen her

Tomgang i antallet af kontorlokaler, der står uudnyttede hen

 

Et mindre fald i forrige kvartal er erstattet af slet intet fald i seneste kvartal, viser ny markedsstatistik. Økonomien og beskætigelse er på toppen, men der er fortsat tomgang i de danske kontorer, hvor 11,2 % af totalet fortsat står ubenyttede.

Begge dele burde ellers påvirke og sætte gang i udlejningen. Markedsstatistikken fra Ejendomsforeningen Danmark viser, at det i særdeleshed er de dyre lokaler, der i det seneste kvartal har været svære at udleje. Cheføkonom for Ejendomsforeningen Danmark, Morten Marott Larsen, påpeger dog, at det langsigtede mønster stadig er, at tomgangen falder selvom det måske ikke er i det ønskede tempo.
Læs mere om nyheden her

Danske ARKK Copenhagen har fået stor succes og ekspanderer til USA

Det danske sneakerbrand, der er skabt af de to barndomsvenner, Thomas Refdahl og Kasper Høj Rasmussen, har opnået stor succes på meget kort tid. Virksomheden  har netop åbnet dørene til deres amerikanske webshop og  har på blot et år femdoblet deres bundlinje og åbnet butik på strøget i København.

Siden oktober har teamet bag arbejdet på at udvide deres salgsnetværk og har nu fået samlet partnere fra mere end 39 forskellige lande, hovedsageligt i Europa. Usa har dog længe været en stor drøm og interessen viser sig gensidig i form af en stigende efterspørgsel fra amerikanske kunder samt omtale og anerkendelse af diverse sneakersmagasiner.

Læs mere om ARKKs ekspansion her

Verdens bedste italienske restaurant ligger i København

Era Ora betyder ”det var på tide” og er navnet på verdens bedste italienske restaurant uden for Italien.

Restauranten har placering på Christianshavn i København og er ejet af italienske Elvio Milleri sammen med sin brasilianske hustru Edelvita Santos da Silva. Restauranten er grundlagt i 1983 og er altså nu blevet udråbt til verdens bedste italienske af det italienske madmagasin Gamero Rosso. Restauranten  har fået stor international anerkendelse og modtog i 1997 en eftertragtet Michelinstjerne.

Læs mere om restauranten her