Frederiksberg Centeret kåret til Danmarks mest veldrevne ejendom 2018

Da Danmarks mest veldrevne ejendom 2018 den 26. april skulle kåres, var det Frederiksberg Centeret, der trak det længste strå. I perioden 2012 til 2015 gennemgik centeret en ombygning og udvidelse. Det er klart resultatet af dette byggeri og den efterfølgende vedligeholdelse, som er medvirkende til de stod øverst på sejrsskamlen i torsdags. Det bliver anset som en anerkendelse af det konstante fokus på optimering af drift og kvalitet af bygningerne.

Opbyggelsen førte blandt andet til en energibesparelse på cirka 25 % af bygningens samlede energiforbrug. Dette var både en miljømæssig gevinst for klimaet og en økonomisk gevinst for centeret, der sparede omkring 1 million årligt. Derudover er indeklimaet for de 8 millioner kunder, som årligt besøger centeret, også forbedret meget.

Læs hele alle detaljerne omkring prisen her.

Dansk Supermarked investerer i butikker og boliger

Detailhandelskoncernen Dansk Supermarked har meldt ud, at de er klar til at investere i butikker i hele landet. Allerede i løbet af de næste to år, har de planlagt at bruge 2 milliarder kroner på bolig- og butiksbyggeri. Det første projekt kommer til at foregå i Vejle. Her vil firmaet bruge 120 millioner til ejendomsudvikling og it på den allerede eksisterende Føtex i byen. Selvom Dansk Supermarked typisk er kendt for deres store butikskæder Føtex, Bilka og Netto ejer firmaet også 140 boliger i blandt andet København, Aarhus og Aalborg. Når byggeriet i Vejle står færdigt, så vil man kunne lægge 48 lejeboliger oven i. Typisk har Dansk Supermarked kun bygget boliger i forbindelse med byggerier af nye butikker, men i Vejle vil byggeriet foregå i forbindelse med en allerede eksisterende butik. Dette skyldes butikkens centrale beliggenhed ved havnen. Dette projekt vil blive fulgt op af to projekter i Aarhus.

Dansk Supermarked er Danmarks tredje største ejendomsbesiddere med ejendomme for 25-30 milliarder kroner.

Læs hele artiklen her.

Fynsk projektfirma åbner kontor i Aarhus

Der har den seneste tid rigtig været vind i sejlene hos det fynske projektselskab Arkitektgruppen. De har i øjeblikket mere end 1000 boliger i produktion og flere projekter i vente. Dette har ført til, at de har etableret en ny afdeling i Aarhus. Nu har det succesfulde firma kontorer i Danmarks tre største byer – København, Odense og Aarhus. Årsagen til de har valgt at åbne det nye kontor i smilets by er blandt andet, at de er i gang med et omfattende nyt boligbyggeri. Firmaets aarhusianske base har den helt centrale beliggenhed i Aarhus City Tower. Målet for firmaet er at fokusere mere på Aarhus og resten af Østjyllands boligmarked i fremtiden. Projektfirmaet selv gælder sig til at opstarte nye projekter på det jyske marked, som de ser fyldt med spændende udviklingsmuligheder.

I starten af måneden offentliggjorde Arkitektgruppen et imponerende regnskab, hvor firmaet havde et overskud på 75,8 millioner danske kroner. Derfor er det ikke overraskende, at projektfirmaet har mod på at udvide til Aarhus.

Læs hele artiklen på tv2fyn.dk.