Ledige butikslokaler bliver færre

I januar 2018 stod kun 5,4% af landets erhvervslokaler ledige, det vil sige 5,4% ud af de sammenlagt 12,l6 mio. erhvervsmæssige kvm. Det er et lille fald på 0,3 procentpoint, men det er længe siden, at ledigheden har været så lav. Og dette er trods flere lokaler:

Især i København og Københavns omegn er tomme lokaler sjældne. Samtidig med at flere indkøbscentre udvider med flere butikslokaler eksempelvis, Fisketorvet ved Dybbølsbro og Slotsarkaderne i Hillerød. Dertil kommer, at vi også har fået splinternye centre, såsom Kronen i Vanløse.

Læs mere her

 

Efterspørgslen på kontorer stiger fortsat

I København og Københavs omegn er der fortsat høj efterspørgsel på erhvervsejendomme.

Både efterspørgslen på kontorlokalerne og butikslokalerne er fortsat stigende og efterspørgslen breder sig fra indre by og ud til forstæderne.

Især Butiksejerlejligheder- og andele er eftertragetede, viser en makredsprogonose fra Home Erhverv.

Se fakta og prognose fra Home Erhverv her

Japansk tøjkæde kommer til Danmark, København

Uniqlo åbner deres første danske butik i København. Den nye butik kommer til at ligge på Strøget på adressen  Vimmelskaftet 38 .

Butikken åbner til foråret 2019 og åbner på 1.4000 kvadratmeter fordelt på tre etager.  Uniqlo åbnede tidligere i år i Stockholm, og disse to butikker er en stor skandinavisk satsning.

Læs mere om den nye butik her

Fynsk firma får erhvervslokale mellem giganterne

Det fynsk robotfirma Ingotech har lejet en ejendom på 1760 kvadratmeter i Tietgenbyen. Med den placering kommer de til at ligge side om side med Facebook, Swarco Technology og mange andre giganter.  Disse erhvervslokaler er lejet da firmaet, der laver intelligente svejserobotløsninger, da de over en længere periode har haft damp i hjulene.

Læs mere om de nye erhvervslokaler ved at læse hele artiklen her.

Ekstra penge til initiativer uden for Slagelse

Landudvikling Slagelse har fået flere penge til LAG-puljen. Nu er puljen helt oppe på 1,3 millioner, som man, hvis man har et passende projekt, kan søge om at få del i. Det er EU, som har postet ekstra midler i puljen, som er tiltænk idéer om almennyttige projekter, der har til formål at gøre det mere attraktivt at bo på landet. Et af kriterierne for at få del i puljen er, at projekterne ligger uden for Slagelse by. Hvis virksomheden passer ind under kriterierne og bliver udvalgt, kan små og mellemstore virksomheder også modtage pengene. Netop det, at man kan modtage støtte direkte til en virksomhed er meget unikt.

Summen, man kan modtage, ligger fra 100 000 kroner og helt op til 430 000 kroner, og man kan få op til 50% i støtte. Fristen til at ansøge om LAG-puljen er d. 21. august.

Læs hele artiklen her.

 

 

Frederiksberg Centeret kåret til Danmarks mest veldrevne ejendom 2018

Da Danmarks mest veldrevne ejendom 2018 den 26. april skulle kåres, var det Frederiksberg Centeret, der trak det længste strå. I perioden 2012 til 2015 gennemgik centeret en ombygning og udvidelse. Det er klart resultatet af dette byggeri og den efterfølgende vedligeholdelse, som er medvirkende til de stod øverst på sejrsskamlen i torsdags. Det bliver anset som en anerkendelse af det konstante fokus på optimering af drift og kvalitet af bygningerne.

Opbyggelsen førte blandt andet til en energibesparelse på cirka 25 % af bygningens samlede energiforbrug. Dette var både en miljømæssig gevinst for klimaet og en økonomisk gevinst for centeret, der sparede omkring 1 million årligt. Derudover er indeklimaet for de 8 millioner kunder, som årligt besøger centeret, også forbedret meget.

Læs hele alle detaljerne omkring prisen her.

Endelig kan Fyn se frem til nye erhvervsejendomme

Finanskrisen ramte Danmark og resten af verden hårdt. Nu ser det dog ud til, at det fynsk baserede ejendomsselskab HD Ejendomme endelig er kommet sig oven på det økonomiske slag. De er påbegyndt et større erhvervsbyggeri med placering i Tietgenbyen lidt uden for Odense. Det var også tiltrængt, da mængden af erhvervsejendomme i Odense er på sit laveste siden 2009.

Byggeriet er påbegyndt og fremtidige erhvervslejere vil kunne se frem til større og særindrettede lejemål. Det færdige byggeri vil brede sig over 6000 kvadratmeter og vil rumme 700 kvadratmeter kontorer. Der vil være mulighed for at udvide med yderligere 3000 kvadratmeter, da HD Ejendomme ejer endnu en grund i Tietgenbyen, men her er byggeriet endnu ikke påbegyndt og der er ikke fundet en lejer.

Se billeder af ejendommen og læs hele artiklen på tv2fyns hjemmeside.

Rekordhøj ejendomshandel i 2017

Cushman & Wakefield Red har som den første erhvervsmægler data klar for det forgangne år, og tallene viser, at 2017 satte rekord med samlede ejendomshandler for 92 mia. kr. Der er tale om en stigning på 35%, hvor 56% af handlerne er sket med udenlandske investorer. Inden for industri- og logistikejendomme er den udenlandske andel oppe på 84%. Også inden for hotelejendomme er den udenlandske dominans tydelig.

Stigningen gælder dog kun uden for hovedstaden. Mens den samlede transaktionsvolumen i Aarhus, Odense og Aalborg var den højeste registrerede siden 2013, er transaktionsvolumenet i hovedstadsområdet faldet fra 21,4 mia. kr. i 2016 til 19,6 mia. kr. i 2017.

Læs mere her

Aalborg: HTX rykker til centrum

Aalborg Tekniske Gymnasium har lejet lokaler i det centrale Aalborg. Der er tale om Friis på Nytorv, der nu står overfor en del ombygning for at huse en stor del af eleverne på en af Danmarks største tekniske gymnasier. Dette vil være en samling af skolen, der tidligere lå på forskellige adresser. Den nye adresse vil give 1200 kvadratmeter ekstra plads, hvilket der er også er brug for. De seneste 10 år er antallet af HTX-studerende på uddannelsespladsen fordoblet i takt med efterspørgslen fra erhvervslivet.

Målet med den nye adresse er at gøre skolen mere attraktiv, så der fremover vil komme endnu flere studerende til. Ombygningen burde stå klar i år, når de studerende starter efter sommerferien.

Vil du læse mere om flytningen så klik her.