Danmarks fjerdestørste by i hastig forandring

Flere omdannelsesprojekter er ved at ske i Aalborg, som har til formål at udvikle byen fra industri- til videns-, uddannelses- og kulturby. Især Østre Havn er involveret i projekterne, hvor ungdomsboliger, luksusboliger, erhvervsdomiciler og kulturinstitutioner vil erstatte gamle industribygninger. Omdannelsen vil blandt andet give mere plads til erhverv, og samtidig udvikle byen til en mere moderne by.

Læs hele artiklen på byensejendom.dk

Fra bankhovedsæde til discountsupermaked

Hovedsædet for den krakkede bank Amagerbanken bliver nu hjem for discountkæden KIWI.

Salget gavner både sælger, SEB Pension, der har haft mange ledige kvadratmeter siden 2011, hvor banken krakkede, samt KIWI, der ikke har særlig stor markedsandel øst for Storebælt, som med åbningen af supermarkedet d. 27 juni, fortsætter ekspansionen i hovedstaden, der nu tæller 7 butikker.

Læs hele artiklen på business.dk

Tivoli klar med nyt forslag til 6.600 kvm butiks- og hotelbyggeri

Nu er Tivoli klar med et nyt forslag til byggeri af 4.600 kvm butikslokaler sam 2.000 kvm udvidelse af Hotel Nimb. De to bygninger skulle gerne være beliggende på hjørnet af Vesterbrogade og Bernstoffsgade.

Bebyggelsen vil bestå af caféer, restauranter og butikker med adgang direkte fra gaden.

Projektet er dog stadig i en tidlig fase, så der er ikke klargjort et endelig budget.

Du kan læse mere om det på byensejendom.dk.

Lavprisvarer er blevet endnu billigere

Prisfald i de danske discountbutikker giver besparelser, der tæller flere tusinde kroner til forbrugerne.

Politikens årlige pristjek af 37 dagligvarer i discountkæderne Netto, Rema 1000, Aldi, Lidl og Fakta viser, at det over hele feltet er blevet billigere at handle discountvarer det seneste år.
Dagligvarer såsom hvedemel og flaskeøl er faldet med henholdsvis 14 og 8 pct. og de mange danske kaffedrikkere kan glæde sig over et prisfald på kaffe på minimum 5 pct. i samtlige undersøgte discountbutikker.

I gennemsnit er dagligvarepriserne faldet med 3,94 pct. iflg. undersøgelsen.

Dette betyder, at en gennemsnitlig børnefamilie ved årets afslutning vil stå med 3000 kroner ekstra lommen, viser beregninger fra Danske Bank.

Forbrugerrådet og Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen glæder sig over resultaterne fra Politikens pristjek. Begge parter har tidligere rettet kritik mod discountkædernes priser ved tidligere års pristjek, da de har fundet det mærkværdigt, at tallene ofte har været nært identiske og der ofte kunne spores prisstigninger på trods af udsving i råvarepriserne.

Læs mere her på epn.dk

Netto-kæden udvider i Europa

Dansk Supermarked starter udvidelsen i Storbritannien, men vil herefter sætte kræfter ind på at brede sig andre steder i Europa.
 I forvejen har detailkæden intet mindre end 1280 butikker fordelt i Danmark, Sverige, Polen og Tyskland.

Den planlagte udvidelse skulle gerne fordoble omsætningen i Netto International, som består af godt 800 discountbutikker uden for de danske landegrænser.
Netto-kæden har indtil for fire år siden haft butikker placeret i Storbritannien, men solgte aktiviteterne (omkring 200 butikker) til Asdakæden, der er ejet af det amerikanske Walmart, til et beløb på 6. mia. kr. 
Men nu returnerer kæden således atter på det britiske marked i første omgang med 15-butikker gennem et partnerskab med britiske Sainsbury’s.

“Nu koncentrerer vi os om det britiske marked, og der ligger et stort arbejde forude, som vil trække ressourcer i organisationen. Men på længere sigt har vi større ambitioner” lyder det fra Per Bank, koncernchef i Dansk Supermarked.

Læs mere på epn.dk

PFA vil investere stort i SAS-portefølje på Amager

PFA vil investere stort i SAS-portefølje på Amager.

Der skal tilføjes boliger, butikker, flere kontorer og måske et hotel til de metronære arealer.

Købet af SAS-ejendommene på Amager er kun første skridt i investeringsprojektet for pensionsfonden. Det samlede investeringsbeløb kan blive både to og tre gange så høje som købsprisen på 735 millioner kroner.

PFA overvejer derudover at fortsætte arbejdet med højhusprojektet Tårnby Towers, som er udarbejdet af tegnestuen Adept. Pensionsfonden krydser fingre for grønt lys til en del byggeri, gerne af boliger.

“Boliger er oplagt, og der vil være frit udsyn ud mod Øresund. Men det kan måske også blive et godt, ordentligt hotel for folk, der kan tage metroen direkte ind til København eller vil besøge Den Blå Planet” lyder det fra Michael Bruhn, direktør for PFA Ejendomme.

Læs hele artiklen her på business.dk

Samarbejde mellem netbutikker og fysiske butikker

Udnyttelse af både fysiske butikker og digitale salgskanaler bliver afgørende for at skabe succes i fremtidens detailhandel, lyder det fra adm. direktør i Hedal Kruse Brohus, Lars Hedel, specialist i E-handel.

For fremtiden vil vi i stigende grad se e-handlere indgå samarbejde med fysiske forretninger ved bl.a. at åbne showrooms eller fysiske butikker.
Dette hænger sammen med en forbrugeradfærdsændring lyder det fra E-handel specialisten
“Tidligere købte forbrugere på nettet, primært fordi det skulle være billigt, men i dag køber vi på nettet, fordi det skal være nemt for os, og når det er det nemme, der kommer i fokus i stedet for prisen, så kan de fysiske forretninger noget, online-butikkerne ikke kan” lyder det fra Lars Hedel.

Læs hele artiklen her

Beskedent fald i tomme kontorlokaler

I Hovedstaden samt på Frederiksberg og i Tårnby og Dragør er der længere mellem ledige kontorer – men tomgangen er fortsat høj. Der er sket et fald på 0,9 pct. viser spritnye tal fra Oline-ED-statistikken, men særligt omegnen og Nordsjælland er fortsat hårdt ramt.

De tomme kontorer mdannes til boliger
En måde hvorpå man forsøger at komme problemet til livs er ved at omdanne kontorlokalerne til boliger. Dette er bl.a. set med succes hos PFA Pension, der sammen med Thylander Gruppen overtog fra Nykredit for nogle måneder siden.

Hvad med de andre lokaletyper?
Ledigheden for butikslokaler står mere eller mindre uændret fra forrige kvartal (6,4 pct.) og sammenlignet med statistikken fra sidste år, er der heller ikke nogen store udsving at spore.
I Hovedstaden står omtrent 3 pct. af forretningerne tomme, men der spores et mindre fald både i Københavns omegn og i Nordsjælland.

Lager og produktionslokaler har landsdækkende en gennemsnitlig ledighed på knap 4 pct.

Læs mere her

Potentiel forbrugsrekord i påsken

Onsdag før påske er en af årets største handelsdage. Sidste år blev det til et samlet forbrug på intet mindre end 1,578 milliarder kroner, viser tal fra Nets.

“Historisk er onsdag en kæmpe handelsdag, og når vi tager sidste års friske rekord i betragtning, kan det godt se ud, som om der bliver tale om endnu en rekord i år,”lyder det fra Nets kommnukationschef, Søren Winge.

Til forskel fra jul er det næsten kun madvarer, der bliver lagt I kurvene I påsken, så med det for øje, kan benævne det som værende “årets mest intense dag på dagligvarefronten” iflg. Henrik Hyltoft, markedsdirektør i Dansk Erhverv.

Foruden onsdag før påske er d. 21-23 december årets absolut største handelsdage.

Læs hele artiklen her